GEN. CHOI HONG HI

1918 - 2002

Grundlægger af Taekwon-Do

International Taekwon-Do Federation

Officielt er 1955 det år hvor Taekwon-Do først blev anerkendt som kampsport i Korea. I dette år sammenstillede man et råd bestående af politikere, militær og forretningsledere, instruktører fra Oh Do Kwan og Chung Do Kwan samt enkelte fremtrædende samfundspersonligheder.


Under ledelse af Gen. Choi Hong Hi samledes disse betydningsfulde mennesker, idet han så behovet for at forene og navngive et koreansk nationalsport.


Rådet godkendte navnet Taekwon-Do og det oprindelige mål var at navnet skulle erstatte termer som Tang Too Do, God Soo Do eller Kwon Bup. Den første præsident af ROK (Sydkorea) dokumenterede navnet ved sin Kalligrafi, hvori han skriver Taekwon-Do.


På denne måde blev d. 11. April 1955 Taekwon-Do’s officielle fødselsdag.


De første år udbredtes Taekwon-Do primært i Sydkorea, Asien og mellemøsten.


Først i 1966 nærmere bestemt d. 22. marts blev verdens første internationale forbund skabt under ledelse af Choi Hong Hi:


International Taekwon-Do Federation, ITF så dagens lys


ITF Taekwon-Do benytter primært spark og slag; men indeholder i selvforsvardelen også kast, nedtagninger og låse.


På turneringsniveau kæmpes i fem forskellige discipliner:


Tul (mønster) hvilket er konkurrence i former. En form for skyggeboksning hvor udøverne går en koreografi af forudbestemte teknikker, som simulerer en kamp

Pre-arranged sparring hvor to udøvere udgør et hold, som viser en koreografi af grundteknikker, som simulerer et kampscenarie, hvori der udveksles angreb og vises forskellige forsvarsmuligheder

Matsogi (Frikamp) som er semikontakt med tilladte spark og slag mod overkrop og hovede. Beskyttelsesudstyr består af hjelm, boksehandsker og fodbeskyttere


Wee Ryok (gennembrydning) hvor udøveren skal gennembryde flere særligt udviklede plasticbrædder med høj brudstyrke med fem forskellige teknikker


Tukgi (Special gennembrydning). Her skal udøveren gennembryde en enkelt planke men med fem forskellige, avancerede flyvende spark, for at konkurrere på atletiske og tekniske færdigheder